Bæredygtig ledelse er nødvendig på fremtidens arbejdsplads!

Bæredygtig ledelse er nødvendig på fremtidens arbejdsplads!

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværendegenerationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

For mange hænger begrebet bæredygtighed umiddelbart sammen med affaldssortering, fair løn til kaffefarmere og landbrug uden pesticider. Derfor reagerer mange på begrebet ”bæredygtigt arbejdsmiljø” ved at spørge om det har noget med frugtordning og bambustallerkener at gøre. Det har det umiddelbart ikke. Læser man citatet fra Brundtlandrapporten herover, er det tydeligt, at vi har problemer på det danske arbejdsmarked – store problemer, som vi skal gøre noget ved nu.

Det danske arbejdsmarked halter bagud i forhold til de andre nordiske lande når det handler om bæredygtighed for mennesker. Vi har fortsat meget at lære, når det kommer til at forstå det bæredygtige arbejdsliv, hvor menneskelige ressourcer ikke nedbrydes, men faktisk udvikles og opbygges på tværs af brancher, faggrupper, aldersgrupper og livsfaser.

De danske organisationer mangler det, som bæredygtighedsperspektivet også bærer med sig – nemlig at parter på arbejdsmarkedet står sammen om at finde løsninger på aktuelle og fremtidige problemer, hvor den menneskelige ressource som kilde er i fare for at udtørre. Der savnes vidensdeling om, hvordan vi i fællesskab kan tilgå bæredygtighed, når det handler om at sikre “mentale og sociale ressourcer” nu og i fremtiden på de danske arbejdspladser. Der mangler med andre ord en bæredygtighedsdebat inden for området “det bæredygtige arbejdsliv”.

Mennesket repræsenterer i et bæredygtighedsperspektiv ikke en endeløs ressource!

Mennesker er en ressource der på samme måde som klima, miljø og samfund kan nedbrydes og ødelægges, fattiggøres, oversvømmes af kaos og endda udsultes. Stress-epidemien taler for sig selv,  Arbejdsmiljøforskningen har sagt det i årevis; nemlig at vi har evidens for, at vi kan dø af et dårligt arbejdsmiljø, og også at fremtidige generationer vil tage skade, hvis ikke vi begynder at passe bedre på hinanden i arbejdslivet.

Hvad vi mangler at diskutere er, hvordan vi i fællesskab kan forstå bæredygtighed i et arbejdsliv-perspektiv, herunder hvordan vi sikrer det vi kan kalde et “Sustainable Worklife”. Ideen må i lighed med den traditionelle bæredygtighedstanke være, at ingen generation eller leder har ret til at forbruge verdens menneskelige ressourcer endeløst, for alene at tilfredsstille lokale behov for vækst og fremdrift. Snarere bør han tænke i, at hver generation og hver ansvarlig med indflydelse må og skal understøtte og sikre, at de menneskelige kræfter og ressourcer ikke nedbrydes, men derimod forsvares. Vi taler om “Sustainable leadership”.

Hvad ønsker vi at tilbyde kommende generationer?

Allerede nu viser undersøgelser, at fremtidens arbejdskraft kræver fleksibilitet, innovation, medansvar og ikke mindst bæredygtighed af deres arbejdsplads. Det betyder, at vil man tiltrække den gode arbejdskraft, er man nødt til at indtænke bæredygtighedsbegrebet i sin strategi, sin vision og sine værdier.

Alt for få ledere og organisationer har forstået at de lige nu, i forsøget på at realisere egne behov, ødelægger muligheden for at fremtidige generationer kan imødekomme deres. For hvad er det for en hverdag vi tilbyder vores børn, den dag de skal træde ind på arbejdsmarkedet? Er det ro, reglmæssighed og ordentlighed? Er det rettidig omhu med eget og andres ressourceforbrug eller er det en fortsat accelleration, hvor arbejdet, titler og individualiseret fremskridt står som højeste organiserende princip i samfundet og i identitetsforståelsen?
De fremtidige generationer er, som vi ser arbejdsmarkedet nu, på vej ud i arbejdsliv, hvor sandsynligheden for at blive ramt af belastningsreaktioner er alt for høj. Det vil de kommende generationer ikke finde sig i, så hvad gør vi?

Debatten er påkrævet og vigtig: Hvordan skaber vi i fællesskab et bæredygtigt arbejdsmiljø?

Trine Egede

Leave a Reply